 |
| Kigali midtby |
For omking en uge siden forlod vi Bwindi og Uganda for nu. Det var trist, men vi var klar til noget nyt. Vi havde lejet en bil til at tage os til grænsen en luksus der hører til sjældenheder ne. Turen gik fint med en lille sviptur til Congo, næsten (de grænseovergange ligner altså også hinanden til forveksling), lige indtil vi kom til den rwandiske grænsen hvor vi første gang stødte på Rwandas mange regler. Selvom vi havde tjekket visa situationen hjemmefra skulle man åbenbart have ansøgt om visa før man kom. Vi forklarede at vi havde boet i junglen og at det heller ikke var en mulighed i Danmark hvor vi ikke har en ambassade. Her til kunne han tilføje at man kunne ansøge om 15 dage online og vi kunne tage tilbage til Kisoro og gøre dette. Med en hel del smir og søde smil fik vi manden, som var alt for meget paveskranke, til at give os sølle 11dage, men til den fulde pris. Noget vi siden har fundet ud af aldrig bliver gjort uden at man har tilladelsen. Ikke ligefrem en måde at tilskynde turisme på. Tror simpelthen ikke de har fattet hvor mange penge de kan miste på at have så stramme regler. Nå men generelt er Rwanda en del dyrere end Uganda og man kan godt mærke at de ikke er så vandt til turister. Deres nationalparker og ture dertil er simpelthen ikke særlig godt organiserede og nogle ting er simpelthen umulige at foretage sig uden først at leje en bil, hvilket vi ikke er særlig villige til at gøre, både pga prisen som er vanvittig høj, men også af princip...
 |
| Californien eller Gisenyi? |
Her kommer lige nogle af de ting vi har bemærket er anderledes i Rwanda i forhold til Uganda:
De kører i højre side af vejen og vejene er asfalterede. De veje de kalder dårlige kaldte de hovedveje i Uganda. De har valgt at skrue tiden en time tilbage, i forhold til resten af de østafrikanske lande, så os der er vandt til at vågne med solen i Bwindi nu vågner halv seks-seks. De spiser pommes fritter fremfor matoke. De elsker buffeter. Plastikposer er ulovlige så alt man køber kommer i små papirsposer. Den offentlige transport fungerer, muligvis bedre end steder derhjemme. Folk er virkelig velklædte, og vi ligner vagabonder til sammenligning. De taler deres eget sprog, rwandisk, så det er undtagelsen mere end reglen at finde folk der taler engelsk eller fransk og hvis man finder dem er det ikke sikkert de forstår en. Rwanda virker generelt rigere og langt mere velfungerende end Uganda, og det er svært at forstå at her var et folkemord for 15år siden.
 |
| Udsigt fra luksus hotel i Gisenyi |
Efter at være kommet ind i landet var det meningen at vi skulle være i en lille by nær Parc National des Volcanes, som ligesom bwindi er kendt for deres gorillaer. Jeg var allernådigst gået med til at bestige en af de udslugte vulkaner, noget jeg ellers ikke er meget for, men Amanda elsker at trekke. Vi skulle dog lige en lille tur forbi Gisenyi, pga vores stolthed, men det er en anden historie. Gisenyi er en lille tropisk badeby, som ligger ved en stor sø som landet deler med Congo. Der er bølger i vandet og sandstrand og kun mangelen på salt afslørede at det ikke var hav (og ja det blev altså tjekket). Vi havde to fine dage hvor vi lige ladede op, fik lidt sol og nogle helt fantastiske is café latte’r, før vi vendte tilbage til Musanze for at bestige en vulkan og æde en kamel. Desværre er mit kamera blev stjålet så vi har ingen billeder fra turen, men beretningen kan jeg give.
 |
| Krater Bisoke |
Vi havde fået at vide at turen til Crater Bisoke (der ligger en sø på toppen af vulkanen, som hedder Bisoke) 3711m varlidt mudret pga regnen, men at de regnede med at turen kunne gøres på normal tid, 5-7timer. Vi blev kørt op til start stedet. Det sidste stykke vej var noget tvivlsomt, hvis man da overhovedet kan kalde en masse sten stablet på hinanden vej, men da det meste havde været asfalteret var det fint med os. Vi begyndte turen stille og roligt igennem marker og gærde indtil vi nåede til det punkt var bjerget rigtigt begyndte. Her begyndte så også den værste røvtur med mudder til knæene jeg nogensinde har prøvet. Vi skøjtede rundt og var nede og ligge mange gange. Vi følte os som to hobitter på vej op og ned af Mount Doom (ja er igang med at læse Ringenes Herre, men det har intet med sagen at gøre) og oven i det havde vi fået en guide der lige viste sig at være en tak for smart (læs pissehamrende irriterende). Tror aldrig mit tøj eller min sko bliver de samme igen. Til toppen kom vi trods alt, selvom jeg på vej ned ikke kunne forstå at jeg faktisk gik hele vejen til toppen så dårlig var stien, og det var fantastiskt. Havde der været skyfrit havde det været endnu bedre, men vi fik set kratersøen og vi fik også set udover landet, da det klarede lidt op på vejen ned. Alt i alt en fin tur, men ved jo godt at der er en grund til at jeg ikke synes det er sjovt at trekke.
Nu er vi i Kigali og det er en vældig fin by. Vi nyder lidt tiltrængt luksus, og håber på tørre sko til imorgen hvor vi skal videre mod tanzania og viktoriasøen hvorfra vores safari til Serengeti starter på onsdag...
