Så skete der endelig noget; for små to uger siden ankom min mor til Kampala. Amanda og jeg var taget derind natten før med en bus der var mere diskotek en sovebus og som bare racede ud af de ikke særlig gode veje uden at kunne se mere end en meter frem. Faktisk har vi lige fået at vide at den selv samme bus væltede undervejs fra Kampala for to nætter siden, men det var næsten at forvente.
Efter at have vadet rundt i byen hele dagen tog jeg til lufthavnen, hentede min mor og var tilbage igen engang efter midnat. Amanda gentog turen aftenen efter for at hente hendes kæreste, som også havde fået tid til at tilbringe sin påske i Afrika. Vores gæster fik også lov til at prøve Ugandas fantastiske busser på vejen tilbage til Buhoma, men turen er egentlig også god nok når det er lyst og man har noget at kigge på.
På hospitalet blev der taget vældig godt i mod gæsterne. De synes alle sammen at det var mægtig hyggeligt at min mor var kommet og alle skulle da også lige sige at de syntes at vi ligner hinanden. Ikke ligefrem noget jeg normalt hører så tit, men det var da meget sødt. Min mor havde taget nogle ting med til hospitalet som de havde ønsket sig, så der skulle tages billeder af overrækkelsen igen og igen. Jeg havde bedt om nogle dukker til børneafdelingen, som allerede nu er vældig populære og sover i en ny seng hver nat. Min mor var ked af at hun ikke kunne finde nogle mørke dukker, men som vi fortalte hende så er dukkerne blevet godt brune inden måneden er omme.
|
En elefantfamilie krydser vejen |
|
Her nede bor chimpanserne |
Vi havde nogle rigtig fine dage i Bwindi hvor der var tid til at slappe af og vise hvad vi har brugt de sidste par måneder på. Herefter skulle vi på en uges safari rundt i Uganda. Noget Amanda og jeg havde set frem til længe. Det har været lidt underligt slet ikke at have set noget af landet, men bare været i vores egen lille idylliske osteklokke.
|
Flodheste der hygger sig sammen |
Vi startede med at køre nord på til Queen Elizabeth National Park. Allerede på vejen kunne man se et drastisk skift i landskabet og pludselig var der bøfler, antiloper og elefanter rundt omkring. Faktisk så vi ligeså mange dyr uden for parken som inde i den. Vi boede noget afsondret med udsigt over Lake Edward (alle søerne i Uganda er opkaldt efter royale briter). Vi tog på adskillige game drives alle fire, og min mor og jeg tog endvidere på en Chimpanse trekkingtur nede i en klippesprække fyldt med træer. Efter at havde gået i flere timer havde vi egentlig mistet håbet om at se dem, men pludselig kunne man høre dem i det fjerne og vi endte med at løbe igennem skoven, over en flod via en gammel træstamme og pludselig var der en lille gruppe chimpanser lige foran os. Det var noget andet end da vi så gorillaerne, men det var virkelig en god tur.
|
Bavian der tålmodigt venter på en
banan |
Efter QENP kørte vi videre nord på. Pga. tidsmangel i forhold til at se nogle af de store kratersøer omkring Fort Portal hvor vi skulle sove om natten, kørte vi ud og så hvad der skulle have været en grotte med stalakitter, stalamitter mm, men synes ikke lige jeg kunne genkende beskrivelsen fra vores guidebog da vi endelig så vidunderet, men det var da fint nok at se det. Vi kom også på en mindre gå tur op af en bakke med en fantastisk udsigt over nogle af områdets mindre kratersøer. Næste dag tog vi videre mod Murchison Falls National Park. Denne park er, udover sine mange vilde dyr, kendt for at Nilen løber igennem og specielt for et sted hvor Nilen snævre ind, muligvis det snævreste sted på hele floden, og danner et vildt vandfald. Man får virkelig respekt for naturens kræfter når man ser på det.
|
Murchison Falls |
|
Løver |
Vi var var også på en lille bådtur op af floden for at komme lidt nærmere på de mange flodheste og krokodiller og får at se vandfaldet fra flodsiden. Herefter vendte vi snuden tilbage mod Kampala hvor vores gæster mandag morgen havde fly de skulle nå og vi skulle så bare tilbage til Bwindi.
Vi var godt trætte, for ikke at sige helt vildt smadrede, da vi endelig var hjemme igen. Nu skal vi forhåbentlig have nogle rolige dage og have sagt farvel til alle før vi i weekenden skal forlade Uganda...
Hej søs,
SvarSletHvor er det skønt at følge dig og mutti i fuldt gallop og med vilde dyr. Bare det var mig. Fulgte Martin til Amalienborg iført bjørneskindshue og gevær, sammen med Hugo, Zenia og Steph.... he he så også en elefant den anden dag - dog bag lås og slå i Frederiksberg have. Lidt dyreliv bliver det til trods alt....Ej giv mor en ordentlig krammer og så ses vi inden så frygtelig længe.
Kærlig hilsen Marie