Og så kom solen

Hospitalet set fra oven

Det er begrænset hvor meget nyt vi oplever, eller sådan føles det ihvertfald. Vi står op, går ned på hospitalet, får te, går lidt stuegang, spiser frokost, tjekker op på patienter, tager hjem, læser lidt, skriver mails mm, spiser aftensmad, snakker lidt med hvem der nu er i huset, læser noget mere og går i seng. Altså en helt almindelig hverdag, men med den undtagelse at vi faktisk er i Afrika og er omgivet af en masse anderledes og spændende ting. Noget man næsten kan gå hen og glemme.

Andre har fundet ud af at vi er gode at holde søndag med.

Nå men den eneste dag der adskiller sig fra rutinen er søndag. Søndag er vores fridag og ud over at have fri fra hospitalet er det også vores fridag fra afrika, ment på den måde at huset for det meste er helt tomt og forladt (vi har det helt for os selv), vi laver vores egen mad og kan få lov at være i fred, hvilket virkelig kan være tiltrængt. Afrikanere kender ikke til intimsfære og er man optaget af en bog eller film er det ikke grund nok til at blive ladt alene. Søndag er den dag vi drømmer om at udnytte til fulde, men desværre har vejrhuderne ikke rigtig været med os. Selvom vejret generelt har været ret fantastisk, vi har ikke set meget til regnen i denne regnsæson, så er søndag af en eller anden mærkelig årsag altid overskyet og meget regnfuld, og det til en sådan grad at vi til sidst mistede alt håb og holdt op med at planlægge vores søndage. Sidste weekend skete det så; sol hele dagen. Bikinierne og solcremen kom frem og vi skyndte os ud i haven. Her blev vi grillet som nogle små kebabspyd, men det var skønt endelig at få lidt sol. Når man kan se solen skinne hele ugen, alt imens man er tvunget til at arbejde indendørs, er det virkelig bittert at det regner på ens eneste fridag. I dag vågnede vi så op til endnu en fantastisk søndag. Tricket med ikke at planlægge noget har virket. Uganderne synes dog stadig at vi er underlige når vi sådan opsøger solen, men den er bare så dejlig:)

Det ene hold...

Selvfølgelig får vi også tiden til at gå med andet end solbadning. De fleste søndage tager vi op på Silverback lodgen sammen med det engelske ægtepar der også arbejder på hospitalet. Det sidste stykke er stejlt men med kolde øl og sodavand forude, samt en helt fantastisk udsigt, kan man klare det meste, også selvom man er i dårlig form.

Og det andet...

Sidste søndag var der dog arrangeret fodboldkamp. Alle Ugandere ELSKER fodbold og de går op i det med hud og hår. Hospitalet har to hold delt ind efter afdelinger, som møder hinanden

gang på gang. Lægerne er på hvert deres hold og de havde gået og diskuteret i flere dage omkring sidste kamp. Når der er nogen der taber hernede er der altid hundrede undskyldninger og anklager, så det var blevet bestemt at der skulle en revanche kamp til. Vi pakkede en lille taske og tog med som heppekor. Det viste sig dog langt fra at være nødvendigt da der undervejs i kampen bare kom flere og flere tilskuere til. Den læge, hvis hold tabte, mente dog at tilskuerne var blevet købt af den anden læge for at lægge ekstra pres på hans hold. Gad vide om uganderne nogensinde har hørt hvilken vej der bliver brolagt med dårlige undskyldninger...